Om køreskolen

Velkommen til Alice’s Køreskole

Hvem er Alice Køreskole? – det er mig…
Alice Rebsdorf, bosiddende mellem Vester Hassing og Gandrup.

Din køreskole, som følger med tiden, så du er sikret de sidste nye undervisningsmetoder og korrekt viden om lovgivning og færdselsregler. Din lokale køreskole Gammel Hals kommune.

Jeg tilbyder kvalificeret og personlig teori- og køreundervisning, og lægger vægt på at skabe optimale rammer for læring, så du får de bedst mulige betingelser for at komme igennem teori- og køreprøven.

Teoriundervisningen
– foregår i lyse og indbydende lokaler, her er der personlig teoriundervisning med plads til spørgsmål og diskussion!
Det mener jeg, er den mest ansvarlige måde at tage kørekort på, så jeg ved hvor hver elev er nået til, styrker eller svagheder. I pauserne er der lidt sødt og lidt koldt at drikke.

Køretimerne
– sker i en VW Golf Sportsvan – en skolevogn med alt udstyr inden for trafikssikkerhed.

Når du vælger køreskole skal du gøre dig klart, om du “bare” skal have kørekort eller om du vil lære at køre bil. Du skulle gerne blive en god bilist og føle dig tryg i trafikken, uanset om det er i dagslys eller mørke, på landevej eller motorvej, i tæt eller rolig trafik.

Alice’s Køreskole er naturligvis medlem af Dansk Kørelærer-Union.

Bliv godt kørende…
Alice Rebsdorf